Det sker..

Nyt Logo og nye projekter

Det summer i Styrkeriget. Post corona, post ferie og præ et turbulent efterår. Der er blevet puslet lidt i maskinrummet hos Styrkeriget.

Nyt logo

Først og fremmest har jeg fået nyt logo, som min fantastiske ex-kollega André Jensen har lavet til mig. Flere af jer har sagt, at mit gamle logo (som egentlig bare var et billede af et menneske, der hjælper et andet menneske et niveau op) fik jer til at tænke på noget religiøst. Det var jo ikke min intention. André blev bedt om af lave en logo, der viser vejen til styrkeriget. En vej med et andet mindset end det vi plejer, og med lovning på, at noget godt venter forude. I kan læse mere om det mindset her. Jeg synes selv, han er sluppet godt afsted med resultatet. Hvilke tanker og associationer sætter logoet mon igang hos jer?

Nyt Logo

Nye projekter

Dernæst sker der også noget på projektfronten. Jeg har i coronatiden fået mulighed for at gå nogle nye spændende veje, som allesammen kredser om det styrkebaserede. Projekterne har dog hver især nogle lidt andre vinkler og tilgange. Et af dem er jeg igang med her.

Forberedelser til Krimikonsulenterne

Forberedelser til Krimikonsulenterne

På billedet ser hele processen meget håndholdt ud, men i virkeligheden prøver vi at digitalisere den. Henrik Krogh fra Klods Hans for viderekommende og jeg sat os for at undersøge, hvad der sker, hvis man mikser en mordgåde med det styrkebaserede. Det er der kommet krimikonsulenterne ud af. I lyset af hvad corona har lært os om det digitale, fik vi lyst til at udfordre os selv. Det og de andre projekter kommer jeg til at fortælle meget mere om i den næste tid.

De første spæde skridt tages …

Her sidder jeg med sommerfugle i maven og skriver mit første blogindlæg i mit nye liv som selvstændig. Jeg om nogen burde da være stålsat sikker på, at jeg har kastet mig over det rigtige. Så hvorfor bliver jeg pludselig usikker på mit eget værd?

Jeg har arbejdet med styrkebaseret udvikling og feedback i 7 år, og jeg har aldrig tvivlet på, at jeg faktisk ved noget om det her. Hvad handler tvivlen mon om?

Det handler om kernen af styrkebaseret udvikling. Nemlig om, hvad der sker, når vi bevæger os uden for vores komfortzone og skal udføre opgaver, som vi ikke føler os kompetente til.

Med livet som selvstændig kommer regnskaber, sociale medier, markedføring, prissætning og en hel masse andre ting, som jeg endnu ikke ved noget om, muligvis ikke er kompetent til, og som måske heller ikke har min interesse.

Trivsel, motivation og talent går hånd i hånd med, at vi får lov til at dyrke det, vi er gode til. At sætte fokus på vores styrker, det vi lykkes med, og give det lov til at gro.

Det er det, jeg vil med Styrkeriget. Stille skarpt på, hvordan både medarbejder, firma og kunder kan vinde på, at vi sætter fokus på vores successer frem for vores fejl.

“If we want to learn about success, we must study it” – Marcus Buckingham

Tak, fordi du læser med.

-Henriette