Nyt Logo og nye projekter
Det summer i Styrkeriget. Post corona, post ferie og præ et turbulent efterår. Der er blevet puslet lidt i maskinrummet hos Styrkeriget.
Nyt logo
Først og fremmest har jeg fået nyt logo, som min fantastiske ex-kollega André Jensen har lavet til mig. Flere af jer har sagt, at mit gamle logo (som egentlig bare var et billede af et menneske, der hjælper et andet menneske et niveau op) fik jer til at tænke på noget religiøst. Det var jo ikke min intention. André blev bedt om af lave en logo, der viser vejen til styrkeriget. En vej med et andet mindset end det vi plejer, og med lovning på, at noget godt venter forude. I kan læse mere om det mindset her. Jeg synes selv, han er sluppet godt afsted med resultatet. Hvilke tanker og associationer sætter logoet mon igang hos jer?
Nye projekter
Dernæst sker der også noget på projektfronten. Jeg har i coronatiden fået mulighed for at gå nogle nye spændende veje, som allesammen kredser om det styrkebaserede. Projekterne har dog hver især nogle lidt andre vinkler og tilgange. Et af dem er jeg igang med her.
På billedet ser hele processen meget håndholdt ud, men i virkeligheden prøver vi at digitalisere den. Henrik Krogh fra Klods Hans for viderekommende og jeg sat os for at undersøge, hvad der sker, hvis man mikser en mordgåde med det styrkebaserede. Det er der kommet krimikonsulenterne ud af. I lyset af hvad corona har lært os om det digitale, fik vi lyst til at udfordre os selv. Det og de andre projekter kommer jeg til at fortælle meget mere om i den næste tid.